Motorisk udvikling og børnefysioterapi

Børnefysioterapi er en aktiv, forældreinddragende og evidensbaseret behandling af fysiske og sansemæssige udfordringer hos børn. I børnefysioterapi anvendes funktionel analyse til at vurdere, hvad årsagen er til et barns motoriske udfordringer. Når denne årsag findes, kan man arbejde målrettet med det gennem individuelt tilpassede øvelser, indtil kroppen og nervesystemet tilpasser sig. Målet med at sætte ind med børnefysioterapi er ikke at gøre alle børn helt ens og lige stærke. Det primære mål er snarere at øge barnets bevægeglæde og -frihed. Bevægeglæde opbygges, når et barn frit kan bruge sin krop og deltage i aktiviteter på lige fod med andre børn.

Børnefysioterapi er ikke et quick fix, men har til gengæld en varig effekt, fordi muskulaturen og nervesystemet (gen-) lærer optimale bevægemønstre. Babyer fødes på et “motorisk spor”, som fører dem gennem en række af motoriske milepæle. Men nogle babyer “afspores” fra dette motoriske spor pga fx favoritside, bagsidedominans, spændinger, præmaturitet, lav tonus eller andet. Børnefysioterapi handler derfor dybest set om at hjælpe barnet tilbage på sit motoriske spor, så milepælene opnås med god kvalitet, og barnet opbygger et stærkt motorisk fundament. Når kroppen virker, som den skal, påvirkes bevægeglæde, social deltagelse og sundhed i en positiv retning. Jeg har udviklet specifikke motoriske øvelsesprogrammer, der indeholder enkle hverdagsøvelser til styrkelse af det vigtige motoriske fundament.

børnefysioterapi
Sanseintegration

Sanseintegration er en vigtig del af børnefysioterapi. Jeg har en særlig interesse i dette emne, både som mor til et barn med sanseintegrationsudfordringer og som børnefysioterapeut. Som mor har jeg brugt sanseintegrationsøvelser i min daglige leg med min søn i årevis, og som børnefysioterapeut, har jeg instrueret utallige forældre i, hvordan de implementerer sanseintegrationstræning i en hverdag. Sanseintegrationstræning er meget relevant til børn med ADHD, ADD, angst, autisme eller andre diagnoser, (evt. som en del af en tværfaglig indsats), hvis barnet er sansesøgende eller -undgående i større eller mindre grad.

Skader

Inden jeg videreuddannede mig til børnefysioterapeut, var jeg almindelig klinikfysioterapeut i 15 år. I disse år tog jeg omfattende videreuddannelse indenfor idrætskader, funktionel analyse, dynamisk stabilitet, nakke- og rygproblematikker og differentialdiagnostik. Derfor har jeg en relevant uddannelsesprofil til at hjælpe børn med forskellige skader eller smerter i kroppen.

Sanseintegration
Eksempler, hvor børnefysioterapi er relevant:
  • Fladt baghoved
  • Skævt baghoved
  • Favoritside
  • Bagsidedominans (går i flitsbue bagover)
  • C-form / bananform (kroppen bøjet som en banan til siden)
  • Svært ved at ligge på maven
  • Torticollis
  • Præmatur (for tidligt født)
  • Blødt barn (lav spænding i musklerne)
  • Forsinket motorisk udvikling
  • Asymmetrisk motorisk udvikling
  • Utrøstelighed / kolik
  • Motorisk uro
  • Medfødt klumpfod
  • Nedsat balanceevne
  • Klodsethed/motorisk usikkerhed
  • Hypermobilitet
  • Vokseværk
  • Tågang
  • Idrætsskader
  • Nakke eller rygsmerter
  • Sanseintegration
  • Særligt sensitiv (ADHD, ADD, Autisme og lignende)
  • Genoptræning efter operation eller uheld

Det seneste på Instagram

Gør ligesom over 50.000 andre Dansker og følg gratis med på min Instagram @boernefysioterapi, hvor jeg deler viden flere gange om ugen! ❤

Om mig

Jeg hedder Maria Schultz Appelt og er født i 1981 i Vestjylland. Jeg er gift med min tyskfødte mand, Uwe, og sammen har vi to dejlige børn, Oscar (august 2014) og Isabella (januar 2017). Jeg er fysioterapeut i hjertet og elsker at arbejde med dit barns Motorisk udvikling med dit barns bevægeglæde i centrum!

Om mig
Uddannelse

Jeg blev uddannet fysioterapeut fra Aarhus Universitet i januar 2007. I løbet af mine første 15 år som klinisk fysioterapeut har jeg gennemført en række kurser i manuel terapi, sportsfysioterapi, dynamisk stabilitet og MDT (Mckenzie nakke- og rygmetode).

Siden 2016 har jeg fokuseret på nationale og internationale kurser i pædiatrisk fysioterapi. Jeg tog kurser udbudt af Dansk Pædiatrisk Selskab for Fysioterapi, herunder diagnostiske kurser og forskellige kurser i manuel terapi til babyer og børn. Derudover gennemførte jeg Pædiatrisk Dynamisk Neuromuskulær Stabilisering (DNS), som gav et værdifuldt link mellem dynamisk stabilitet for voksne og dens anvendelse på babyer og børn.

En stor del af min uddannelse var og er selvstudium, da jeg synes, det er svært at finde børnefysioterapikurser på et mere avanceret niveau. Faktisk fandt jeg en meget effektiv måde at bruge min Instagram-profil til dette selvstudium. Jeg postede min første beskedne opdatering i marts 2020, i løbet af de første dage af COVID-19. Med antallet af min følger, voksede antallet af spørgsmål i min indbakke også. Mine følgere var generøse med de emner, de ønskede, at jeg skulle dække, og når jeg var i tvivl, vendte jeg mig mod søgemaskiner og fandt forskningsartikler af så høj kvalitet som muligt, der kunne give mig de svar, jeg havde brug for.

forside om mig 2
Evidensbaseret børnefysioterapi

Evidensbaseret rådgivning betyder for mig, at den behandling, dit barn får hos mig er i tråd med den, der gives i det offentlige sundhedssystem. Det er helt afgørende for mig, at min faglighed og dermed den rådgivning, jeg giver til forældre, er evidensbaseret og forholder sig til best-practice i Danmark. Du vil ikke blive mødt med såkaldt “synsning” og alternativ behandling hos mig. Det kan sagtens have sin berettigelse, men det er ikke min praksis, da jeg mener, at jeg har et ansvar som autoriseret fysioterapeut, for at kunne fagligt underbygge min praksis.

Præcis det samme gælder for min Instagram. Jeg lovede mig selv, at jeg ville grave dybt i forskningen og finde best-practice og evidensbaseret praksis, før jeg lagde noget op, og før jeg svarede på mine følgeres spørgsmål, dvs. jeg deler kun viden, som er i tråd med det, der anses for god praksis i Danmark og altid i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

For at kunne nå begge dele, holder mig løbende ajour med nyeste evidens, og jeg deltager i årsmøder og diverse faglige fora i Fagselskabet for Pædiatrisk Fysioterapi.

forside om mig 3

Ofte Stillede Spørgsmål

Fladt baghoved er ét af symptomerne på favoritside. Det er godt at opsøge en behandler, der forholder sig til evidens og giver dig redskaberne til, hvordan du selv kan arbejde med din babys favoritside. Manuel behandling kan være meget relevant, men det bør ikke stå alene. Det er så vigtigt at arbejde med at styrke, mobilisere og udspænde de rette steder. Derudover er det afgørende for barnets motoriske udvikling, at behandleren sikrer sig, at begge sider arbejder lige godt og giver øvelser til at få barnet tilbage på det motoriske spor.

Kraniosynostose er en misdannelse i kraniet hos børn, der medfører, at en eller flere af suturerne vokser sammen for tidligt. En kraniosynostose kan være en enkeltstående misdannelse, eller den kan være en del af et syndrom, hvor barnet har misdannelser i andre organer. Dette er dog yderst sjældent.

Jeg har set en del børn med den ene eller den anden form for kraniosynostose. Den hyppigst forekommende er scaphocephali, hvor suturen i midten langs kraniet vokser sammen for tidligt, hvilket hindrer kraniet i at vokse ud til siderne. Det vokser derfor kun fremad og bagud, hvilket resulterer i et aflangt og smalt hoved. Kraniosynostose kan dog også vise sig som en coronal synostose eller en lambdoid synostose, hvilket vil vise sig i et skævt eller deformt kranie. I langt de fleste tilfælde er tilstanden udelukkende kosmetisk. Det er dog alligevel godt at følge udviklingen af kraniosynostose ved at blive henvist til børnelæge, som så kan løbende måle og vurdere.

Torticollis er en medfødt stramning af den muskel, der hedder musculus sternocleidomastoideus. Den sidder på siden af halsen, og dens funktion er at lave rotation (drejning) af nakken til modsatte side og sidebøjning af nakken (øre-til-skulder) til samme side. Når barnet fødes med en stram muskel i fx højre side, så vil barnets hoved tilte til højre og rotere til venstre. Torticollis er et muskulært problem, der skal trænes væk med udspændningsøvelser for den stramme muskel og styrkeøvelser for musklen i den modsatte side, indtil man har opnået symmetri igen. Forskning viser, at en kombination af forældrerådigivning og øvelser har den bedste virkning på torticollis. Der er lav evidens for manuel behandling.

Sanseintegration er hjernens/nervesystemets evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk, så vi er i stand til at reagere hensigtsmæssigt på disse.

Ja, det er det. Ikke livsvigtigt, men vigtigt for den motoriske udvikling. Hver enkelt milepæl, dit barn kommer igennem, er en forudsætning for kvaliteten af udviklingen af den næste milepæl.

Nej. Typisk vil min rolle være mere rådgivende, så I selv kan lave træningen derhjemme. I fysioterapeutisk ånd, er det sådan, at det, vi gør hver dag, det vi selv tager ejerskab for, og det vi forstår og kan se meningen med, det virker på den lange bane. Så I skal selv i gang med træningen derhjemme.

Dog forholder jeg mig meget realistisk til, hvad der kan lade sig gøre i en travl børnefamilie. Jeg har selv trænet min søn derhjemme med sansemotorisk træning i flere år efterhånden, og jeg tænker det ikke som træning, som vi skal sætte særlig tid af til. Jeg leger med ham efter grundstenene i det, jeg ved, der hjælper ham. Jeg inddrager ham i hverdagsaktiviteter, som passer ind i rammen for træningen, og jeg har opsat regler og rutiner for motorisk aktivitet. I starten havde han brug for meget træning, og nu har han brug for en del mindre. Det kræver selvfølgelig at I er motiverede for det, og i starten skal man lige ind i det, men efterhånden bliver det en indgroet del af hverdagen.

Det er jeg overbevist om giver meget mere, end hvis barnet skal træne en gang om ugen et fremmed sted med redskaber, som alligevel ikke findes derhjemme. Jeg interesserer mig meget for motivationspsykologi, og jeg ved, at det er en af mine styrker at skabe motivation hos mine klienter, så de kan skabe forandring for deres børn.

Læs mere.

Der vil altid være nogen, der kan hjælpe dig de to trin op, så du kan komme ind på klinikken, men ellers kan du gå hele vejen rundt om bygningen, hvor vi har en kørestolsindgang i gadeniveau. Du kan altid spørge i receptionen, hvis du bliver i tvivl om noget.

Nej, det kan det ikke. Alle de øvelser, du modtager af en børnefysioterapeut, vil være i det optimale muskulære mønster for babykroppen. Det værste, der kan ske, hvis du laver øvelser med din baby, som måske kunne have klaret det selv er, at han/hun bliver stærk de rette steder til de kommende milepæle. Derfor bruger mange også mine skriftlige programmer til helt almindelig legeinspiration til de lange barselsdage. Øvelserne til motorisk uro og sanseintegration er også gode for alle børn, da de er almindelig beroligende sansestimulering til bedre kropslig og mental ro. De specifikke øvelser for balancesansen kan i princippet overgøres, så læs altid dit barns signaler om ubehag. Alt andet er kun rart og godt for dit barn.

Hvis dit barn generelt har et stort behov for sansestimulering, for at kunne sove, er det ofte et tegn på, at det kan hjælpes med øvelser, der stimulerer disse “sultne” sanser, så kroppen nemmere kan finde ro. Det er vigtigt at sige, at motorisk uro er helt almindeligt og altså IKKE en diagnose. I dag ved vi bare, at man kan arbejde med denne uro, så det ikke bare er en meget lang fase, som forældre skal “udholde”.

Jeg plejer at sige, at man skal se øvelserne som et stærkt værktøj i værktøjskassen, men at man ikke må glemme at se på, om der er andre mere alvorlige og behandlingskrævende grunde til, at en baby eller et større barn sover dårligt. Dette kan fx være mave- eller øreproblemer, night terrors, melatoninmangel eller andet uspecifikt ubehag for barnet. I disse tilfælde er øvelserne stadig meget relevante, men de vil kun være en del af løsningen. Som ugangspunkt vil øvelserne være relevante for alle børn, der er præmature (for tidligt født), har oplevet fødselstraume eller sygdom med indlæggelser.